Tips & Tricks til storkøkkenet
Hvad kan en osterondel gøre for din forretning?
- HYGIEJNISK, NEMT OG GOD KØKKENØKONOMI
Oste skåret på rondel giver dine gæster oplevelsen af god, håndskåret ost. Hygiejnisk og nemt. Nemt for dine gæster og nemt for dig, der slipper for at bruge tid og kræfter på at skære og afskorpe hele oste og efterfølgende skære osten til skiver. Og så slipper du for det spild, der ligger i afskorpningen og rester, som ikke kan blive til skiver.
Vores oste til rondel leveres uden skorpe og i en størrelse, der passer præcis til rondellen. Det er god økonomi, og du undgår problemer med datomærkning, når du opbevarer oste, du selv skærer op.
Du kan servere Danmarks vel nok mest kendte ostemærke på rondellen: Riberhus®. Det er kitmodningen, håndværket og de specielle mælkesyrekulturer, der gør Riberhus® til en særlig aromatisk og cremet Danbo ost, og du kan nu vælge mellem 3 varianter, der passer præcis til rondellen og til den profil, du ønsker på din buffet.
Vis dine gæster, at du vælger dine oste med omhu
Vi har udviklet en serie af underlag, der er lige til at sætte på rondellen. Så kan dine gæster se, hvilken ost du tilbyder. Underlagene er fremstillet i et materiale, der klæber til rondellen ved hjælp af statisk elektricitet, så du nemt kan skifte mellem de forskellige varianter. Elegant og praktisk – lige til at tørre af med en fugtig klud.
Kontakt din Arla-konsulent og få de nye underlag til din osterondel gratis.
Skiveskåret er god forretning
- MINDRE SPILD OG MERE TID
Der er køkkener, hvor man stadig vælger selv at skive heloste op. Det er ofte med det argument, at helost har en lavere kilopris, men virkeligheden er en anden. Der er spild, når skorperne skæres fra, og indregner du timelønnen for det hårde arbejde med at håndtere de 8 kg tunge heloste, bliver skiveskårne oste en god forretning. Og god hygiejne. Samtidig slipper du for arbejdet med datomærkning og egenkontrol. Herunder kan du se regnestykket for opskæring af helost til skiver.
Vi har udarbejdet en kalkulator, som kan vise hvad der ligger af besparelse for di køkken, hvis I skifter helosten ud med skiveost. Tag fat i din lokale Arla Pro konsulent og få lavet en beregning af dit potentiale.
Skilt med din økologiprocent
- SEND ET STÆRKT SIGNAL
Det Økologiske Spisemærke sender et signal til omverden om, at dit køkken tænker over, hvad I serverer og tager ansvar for miljøet. Der behøver ikke at være langt til, at du kan få det første mærke. Har dine mejeriprodukter, kornprodukter og de fleste grøntsager et rødt Ø, så er du med stor sandsynlighed allerede kandidat til et bronzemærke.
Køber du mere end 30% økologiske varer, kan du søge om at få bronzemærket i økologi. Mere end 60% udløser et sølvmærke, og køber du mere end 90% økologi kan du hænge et guldmærke op.
Fødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening står bag Det Økologiske Spisemærke. Du kan læse mere om mærket og ansøge om dit eget på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Økologi og økonomi i smørrebrød
- ALTERNATIVER TIL DEN DYRE TOPPING
Smørrebrød er en populær anretning hos de fleste gæster. Det er fantastisk, når køkkenet har afstemt smagene og smurt madderne, så man blot skal dykke ned i herligheden med kniv og gaffel. Men det kan desværre hurtigt blive en dyr affære for køkkenet med fokus på økologi, for godt pålæg og topping i rigelige mængder er dyrt.
Men med den økologisk tanke, der hylder grundsmagen i basisråvarerne – og optimal udnyttelse af hele råvaren – er det let at finde billigere alternativer til den dyre topping uden at gå på kompromis med smagsoplevelsen.
Når råvarerne er af høj kvalitet behøver de ikke alverdens indpakning i pynt og topping. Tværtimod kan simple ingredienser give smørrebrødet en wow-effekt. Prøv fx med porretop, rugchips af en rest brød, køkkenets syltede græskar, en grov sennep rørt op med hjemmelavet æblemos, fintsnittet top fra knoldselleri vendt med en skefuld hytteost eller papirstynde skiver af bladselleri lagt i isvand, så det krøller flot op. Hold fokus på, at ALT pynt skal kunne spises i den mængde, der er doseret. Og less is more.
Gammeldags modnede sild koster et par kroner ekstra end syremodnet sild, men det kan til gengæld smages og fornemmes på konsistensen, at silden er saltet, krydret og langsomt modnet. I denne opskrift viser vi også inspiration til hvordan du kan lave lækker topping til din sildemad.
Less is more når det handler om gode kvalitetsoste
- FÅ DET MESTE UD AF DINE KVALITETSOSTE
Når du vælger at bruge lidt flere kroner pr. kg på god kvalitetsost, er det en god idé at portionsanrette osteserveringen. Det øger eksklusiviteten på det visuelle plan, og du får mulighed for at matche osten med det helt rigtige tilbehør.
Nogle gæster ville måske gå uden om græskarchutney og timian-rugchips, hvis det var ta’ selv – og dermed gå glip af den syre, som komplimenterer den fede og salte ost. Når du anretter osten sammen med tilbehøret, kan du tilmed styre, helt ned på gram, hvor meget ost der bruges pr. portion = bedre økonomi.
Det tager naturligvis lidt ekstra arbejdstid at portionsanrette serveringen – og muligvis er der også behov for ekstra service og opvask. Men beregninger viser, at det godt kan tjene sig selv hjem, fordi gæsten simpelthen spiser mindre af de dyre råvarer.
Husk i øvrigt at få syltet græskar, lavet æblesmør og andre specialiteter til osteanretningerne i denne tid. Det er nu det smagsrige forråd skal laves.
Sæt pris på dine råvarer - bogstaveligt talt
- TIPS TIL GOD KØKKENØKONOMI
Det er altid godt at være prisbevidst – særligt når det kommer til de lettilgængelige økologiske kolonialvarer som fx specialmel, oliven, frø og kerner, forskellige slags tørret frugt eller olier og eddiker. Sæt priser på dine kolonialvarebeholdere - det giver dig en påmindelse om, hvor stor betydning det har for økonomien, om du vælger de kostbare mandler eller de mere overkommelige græskarkerner til din pesto.
Vælger du at bruge de dyre nødder så husk at riste dem, inden du blender dem i pestoen. Så får du en mere intens smag for pengene. Giv dine kolonialvarer en fast plads på hylden – det giver et bedre overblik og du får brugt de ældste varer først.
Buffet uden autopilot
- SKAB NYE MADOPLEVELSER & BRYD GÆSTENS VANER
Hvilke signaler og budskaber sender den måde, du anretter maden på din buffet?
Ofte slår vi automatpiloten til og gør, som vi plejer. Det samme gør vores gæster. Ved at ændre formen på måltidet på en tilfældig tirsdag får du pludselig opmærksomhed. Du skaber en måde at komme i kontakt med dine gæster på og en mulighed for at give dem viden – fx om den økologiske omlægningsrejse I er på.
Lav små postkort med budskabet om at ‘i dag serverer vi økogris’, som I kan lægge ved maden, hvis den skal ud af huset. Rids ØKO i brødets overflade inden du bager det, del jeres økologiske køkkenfortællinger på intranettet eller lav en plakat til ophæng på udvalgte steder.
Et eksempel kan også være at servere maden ved bordene i stedet for på buffeten – måske oven i købet bede gæsterne om at fylde bordene op et efter et, så de ikke nødvendigvis sidder sammen med dem, de plejer. Giv dem en særlig økologisk madoplevelse den dag.
Et andet eksempel er at lade gæsterne være en del af madlavningen. Lad dem fx røre deres egen urtemayo til årets første kartoffelmad – du har stillet mayo, citroner og et arsenal af hakkede urter frem, og så er det op til gæsten at røre sin individuelle mayo og smage til undervejs – evt. med vejledning fra dig og dine kolleger. Ved at ændre formen på måltidet i ny og næ får du skabt en ny energi og nye samtaler om maden.
Der er økologi og økonomi i Milkbar
- MINDRE SPILD OG BEDRE ØKONOMI
Arla ØKO® Milkbar er effektiv til at minimere madspild og til at spare på ressourcerne i køkkenet. Med en milkbar slipper du for masser af arbejde med opfyldning, udsmidning af rester og tom emballage til følge. Du får i stedet frisk, kold og økologisk mælk i Milkbaren – med et minimum af håndtering og fyldte affaldscontainere.
I flere kantiner ser vi 1l mælkekartoner sættes på bordet til morgenkaffen, men ikke altid retur til køleskabet. Kartonerne skal samles ind, rester hældes sammen – hvis ikke de hældes ud. Spild – og masser af tom emballage. Med Arla ØKO® Milkbar tapper gæsten mælken direkte fra et lille køleskab, hvor der står en 10l bag in boks mælk. Er der mælk tilbage i boxen, når det bliver weekend, er det stadig frisk mandag.
Mere smag i overmodne frugter
- BRUG FRUGTER SOM SØDEMIDDEL
Runken skind er tegn på, at frugterne har tabt en del af sin væske. Så er smagen så intens, at de kan bruges som sødemiddel.
Brug de overmodne æbler i eksempelvis opskriften med havrescones med æble og saltede peanuts. De æbler, som ingen længere vælger i frugtskålen fordi de fx har fået en sort plet på kinden, eller er blevet lidt runkne i skindet.
Egentlig er det heldigt at ingen vælger de modne æbler. Under modningsprocessen mister æblet nemlig en del af sin væske, og æblesmagen intensiveres, så æblerne kan bruges som sødemiddel i fx scones. Og er det den overmodne pære eller blomme, der ligger tilbage, så giver det blot en ny variation til dine scones.
Overmoden frugt er også lækker at koge til en grød med varme krydderier.
Umami
- DET ER JAPANSK OG BETYDER ’VELSMAG’.
Umami er en grundsmag ligesom salt, surt, sødt og bittert. Det er japansk og betyder ’velsmag’. Umami findes i høj grad i lagrede fødevarer – fx i lufttørret skinke, bacon, supper og fonder, tørrede tomater og svampe, ansjoser og lagrede oste.
Umamismagen er særlig vigtig at få frem i de vegetariske retter, og her er det et godt kneb at bruge rester af gode kvalitetsoste, når du smager til – du vil blive overrasket over hvor langt en lille stump ost rækker.
I opskriften ’Lun pausesmoothie med ærter, Digekrone og sprødt drys’ har vi brugt Arla Unika Digekrone til at give en lang eftersmag, dybde og mundfylde til suppen.
Friske grøntsager som svampe, tomat, asparges og ærter har også umamismagen i sig, og tilsammen bliver 1+1 hurtigt 5 på umamiskalaen.
Det har flere positive sidegevinster, når en ret er rig på umami:
- Det bringer smagen frem i retten, så behovet for at salte og søde retten nedsættes
- Det giver en større fyldighed i retten, så sanserne stimuleres
- Det nedsætter behovet for kød og fedt – tænk fx på hvor lidt kød du spiser, når der serveres spaghetti carbonara eller pizza, hvor både lagret ost og kød er tilstede i små mængder.
Inspiration til grønne menuer
- MED MEJERIPRODUKTER FRA GO' SMAG
Kunsten er at finde nye måder at smagsætte vegetarretter på, da især manglende umami smag fra kødet gør, at vegetar-retter kan være en udfordring at smagsgive. Grønne retter kræver nye -metodikker, tilberedningsmetoder, inspiration, smagsintensitet og den helt rette sensorik. Her er mejeri uundværlig.
Fx spiller ost en vigtig rolle som umami smagsgiver i vegetarretter, men også som en balanceret, cremet ingrediens, der definerer grøntsagerne og retten. Proteiner er vigtige, og her indeholder både linser og bønner, som er en naturlig del af mange vegetarretter, en god mængde protein. Det samme gælder for en lang række mejeriprodukter, som fx ost, hytteost og skyr.
Skyl og skrub i stedet for at skrælle
- FÅ MEST MULIGT UD AF DINE RODFRUGTER
Rodfrugtsæsonen er relativ lang og vi skal vælte os i dem helt indtil det spæde forår. Der ligger mange kilo mad i denne grøntsagskategori – og endnu flere kilo, hvis du trodser de fleste opskrifttekster, som dikterer, at du skal skrælle dine grøntsager. Du skræller spiselig mad direkte ned i skraldespanden – ofte 10–30 % af hele rodfrugten. Uden grund!
Bryd vanen! Stop op og se dine grøntsager i øjnene! I langt de fleste tilfælde er grøntsagen så pæn og fin i skindet, at det slet ikke er nødvendigt at skrælle. Skyl og skrub i stedet dine grøntsager, og skræl kun når det er allerhøjst nødvendigt – fx når det handler om gulerod til råkost, hvor skrællen hurtigt brunfarves, når den rives. Det skyldes kontakten med ilt.
Kål er billig salat
- BRUG HOVEDET
Salater har en ret høj kilopris, hvis vi sammenligner vægten med et kålhoved – stykprisen er stort set den samme, men vægten er markant forskellig. Mange af de kålblade og toppe fra de grovere grøntsager, som vi let kan komme til at smide direkte i skraldespanden, kan bruges i salatskålen. For eksempel er de spæde blade på blomkål og broccoli meget delikate. Toppen af bladselleri og knoldselleri giver god fylde og masser af smag, men brug dem i små doser.
Senere på året kommer de nye danske pak choy, som med næsten knasende sprødhed og stor saftighed er et forfriskende supplement til de grove rodfrugter. Der er også god variation at hente i kålhovederne – snit fx spidskål i tynde strimler og vend det med salaten. Og skal der ekstra farve i skålen, er røde spidskål, grønkål og savoy gode, når de skæres i helt tynde strimler.
Gem smagen af sommer til vinter
- UDNYT SÆSONERNE
Når sæsonen for jordbær er på sit sidste, skal du huske at hamstre de sidste af den danske sæsons solmodne jordbær. De er fulde af sommerens smag, og kender du din jordbæravler godt, kan du måske få et restparti til en god pris.
Når jordbærrene er i hus, starter smagseventyret. Lav fx en aromatisk jordbærchutney til kyllingen og en spicy jordbærrelish eller en jordbærketchup til medisteren. Eksperimentér med en jordbærbarbecuemarinade til julegrisen eller hvad med en krydret jordbærsaft til vinterens varme drikke? Prøv jordbærsauce til klatkagerne. Og jordbærmarmeladen er jo næsten obligatorisk – den klassiske med vanilje eller en mere vovet udgave smagt til med krydderier fra de varme lande.
Kartofler til hverdag og fest
- EN KARTOFFEL ER IKKE BARE EN KARTOFFEL
En kartoffel er ikke bare en kartoffel. Brug friske kartofler, så får du den bedste konsistens og den største smag. Variér med forskellige sorter – der er stor mangfoldighed at hente i både smag og konsistens, form og farve.
Kartoflen rummer det hele. Den bliver ophøjet til noget af det ypperste, vi kan spise i sommermånederne. Den kan være helt neutral i smagen og dermed give plads til andre, fremtrædende ingredienser, og den er så billig, at vi dels har råd til at spise den hele året og dels har råd til at krydre den med dyre krydderier, godt kød eller smør.
Det er en fordel at tilberede kartoflerne med skræl på. Skrub dem godt og undlad at skrælle. På den måde beholder kartoflen de næringsstoffer, der sidder i- og lige under skrællen. Også konsistens og smag bevares, og du undgår at skrælle spiselig mad lige ned i skraldespanden. Det er fint at have en hverdagskartoffel til de fleste dage. Kør gerne med to forskellige sorter – en kogefast og en melet. Så kan du supplere med en ‘gourmet-kartoffel’ i ny og næ - fx en af disse sorter:
Æggeblomme
En lille rund og gul kartoffel med stor kogefasthed og en del ‘øjne’. Mild og sødlig smag, utrolig cremet og fast på samme tid. Yderst velegnet til at koge – evt. rørt med et surmælksprodukt til en klassisk kartoffelsalat. Fungerer også godt ovnbagt ved høj temperatur.
Blå Congo
Mørkviolet med hvide marmoreringer. Utrolig dekorativ og ideel til fritter, pizzatopping, i mos, bagt og stegt. Blå Congo hører til de melede sorter.
King Edward
Rødligt skind med gulligt indre. Ideel til mos, som bliver helt florlet med denne kartoffel. Også god at bage med skræl på, så de flotte røde nuancer glæder øjet.
Stort udvalg af laktosefri produkter
Der er en stigende efterspørgsel efter laktosefri produkter. Mest populær er mælken. Arla laktosefri mælk er lavet via en filtrering, der filtrerer ca. 40 procent af laktosen bort. Øvrige næringsstoffer som calcium, protein, vitamin 12, kalium, fosfor og jod bevares. Når laktosen nedbrydes, tilsættes laktase som er det enzym, som laktoseintolerante mangler. Laktase bruges til at spalte den resterende laktose i mælken, og når laktosen nedbrydes, giver det mælkesukkeret en sødere smag. Nogle laktoseintolerante kan tåle en mindre mængde laktose og kan drikke mælk med et lavt indhold af laktose uden problemer. Andre reagerer på bare små mængder. Hos Arla Pro har vi et bredt sortiment af laktosefri produkter, så det er nemmere for dig at finde gode og velsmagende alternativer til eksempelvis ost, mælk, skyr, hytteost, fløde, madfløde, smør og yoghurt etc.
Laktosefri produkter smager stort set som traditionelle produkter. Laktosefri mad skal nemlig stadig smage godt og give dine gæster gode spiseoplevelser.
Se alle produkter her.
Fakta:
- Laktosefri produkter er tilegnet personer med laktoseintolerance
- Laktoseintolerance opstår, når kroppen har nedsat evne til at fordøje mælkesukker, pga mangel på enzymet laktase, som spalter laktose i tarmen
- 3-6% af befolkningen i Danmark lider af laktoseintolerance
- Det er vigtigt at skelne mellem mælkeallergi og laktoseintolerance. Personer med mælkeallergi er overfølsomme for mælkens proteiner og skal på en helt mælkefri diæt. Personer med laktoseintolerance kan fint indtage mejeriprodukter i mindre mængder eller som laktosefri produkter.
*Landbrug og Fødevarer
Hytteost
- GOD TIL BÅDE VARM OG KOLD TILBEREDNING
Hytteost fremstilles af pasteuriseret skummetmælk tilsat mælkesyrekulturer og en smule fløde. Vallen tappes fra, ostekornene bliver faste og modner i omkring et døgn. Det giver et højt proteinindhold på 12-14 g pr. 100 g, som er med til at holde dig mæt længe. Samtidig gør et lavt fedtindhold på 1,5 til 4%, at hytteost passer godt ind i hverdagsmaden.
Vi har tradition for at spise hytteost på et stykke brød, men hytteosten kan bruges til meget mere end det.
Hytteost er til både varm og kold tilberedning
Hytteost gør sig godt i varme retter som, fx lasagne, tærtefyld eller som topping på en pizza inden den bages.
I kolde retter kan hytteosten bruges til fyld i pita og wraps, og den kan smages til i det søde køkken til fx trifli.
Hytteosten kan også blendes til en tæt og fyldig creme. Den tætte creme kan tilsmages i forskellige retninger, fx rørt med pickles til en remoulade, rørt med finthakkede urter og citrusskal eller en klat brunet smør til spread på brød. Cremen kan også røres med vanille og en anelse flormelis til en fast kagecreme eller vendes med en rest af kolde, kogte korn og årstidens frugt til et mættende mellemmåltid.
Du kan finde mere inspiration til hytteostens mange anvendeligheder i opskrifterne på arlapro.dk – klik her
Værd at vide om fløde
- KAN FLØDE FRYSES?
Der findes mange flødevarianter med forskellige fedtprocenter. For at kunne kaldes en piskefløde – og for at fløden kan piskes til stabilt skum – skal en fløde indeholde mindst 34% fedt.
Bare en lille smule fløde er en god smagsbærer i mange varme retter, og her har det betydning hvornår i processen fløden tilsættes. Tilsætter du fløden til sidst som tilsmagning i en varm ret, får du den friske flødesmag frem. Tilsætter du fløde i starten af din tilberedning, giver det en mere sød og dyb smag.
Fløde og frysning
Hvis du har for meget piskefløde i køleskabet, kan du undgå madspild ved at piske den til skum og derefter fryse skummet ned i en lufttæt beholder. Frossen flødeskum tåler nedfrysning i op til en måned. Tø flødeskummet op i køleskabet og pisk det let igennem før servering.
Du kan også fryse fløde ned i kartonen. Så mister den dog sin evne til at kunne piskes til skum efter optøning, men den kan sagtens bruges som tilsmagning i saucer, supper og andre varme retter.
Fløde og flødeskum tør hurtigt op på grund af det høje fedtindhold.
Prøv også denne opskrift
7 gode råd om fløde
- FLØDE I DET SUNDHEDSBEVIDSTE KØKKEN
Fløde er en klassisk råvare i dansk madkultur. Her er nogle gode råd om, hvordan fløden også kan gøre gavn i de nye strømninger i det sundhedsbevidste køkken.
- Lad din holdning til anvendelse af fløde i dit køkken afspejle den balance mellem sundhed og velsmag, som du og din organisation står inde for.
- Du kan godt få den gode effekt af fløde uden at bruge de store mængder. Brug fløden til tilsmagning på samme måde, som du anvender krydderurter, salt, syre og sødme til at skabe en balanceret smag.
- Fløden er særlig god som modspil til syre i maden, og den kan modvirke en stram eller syrlig oplevelse i munden. Brug fx lidt fløde til at afrunde de syrnede mejeriprodukter med lavt fedtindhold.
- Tilsæt fløden på det rigtige tidspunkt. Hvis du ønsker at bevare dens friskhed i det færdige produkt, skal fløden ikke koge med i timevis.
- Lad gæsten vide, når der indgår fløde i maden i en større mængde. Så det bliver et positivt tilvalg og en bevidst lille ’luksus’ i hverdagen.
- Prøv at servere fløden ved siden af – fx som en creme, sauce eller skum. Så kan gæsten selv skabe den smag og fedtprocent, som han eller hun ønsker.
- Når du laver klassiske ’fløderetter’, så lav dem med rigtig fløde, så gæsten får den gode smagsoplevelse. Ellers skal du hellere lave noget andet…