Mælk i kantinen bliver ofte serveret i 1 liters kartoner, hvilket resulterer i masser af arbejde med opfyldning, udsmidning af rester og tom emballage. Dette er frustrerende både for kantinearbejderne, der i forvejen har travlt under måltiderne, men også gæsterne, der gerne vil have iskold og frisk mælk til deres morgenmad eller frokost. Med Arlas milkbar er der altid frisk, kold og økologisk mælk med et minimum af håndtering og emballage.
Stop spild
Serverer du mælk i din kantine, kender du sikkert følgende scenarie: Mælkekartonen kommer på bordet, hvor den står og bliver mindre og mindre kold. Den kommer ikke altid retur til køleskabet. Mælkeresterne bliver hældt sammen eller hældt ud. Spild – og masser af tom emballage er ofte resultatet når man serverer mælk i kantinen. Men det findes der en løsning på.
En milkbar sparer tid, emballage og holder mælken frisk
En Arla Milkbar sørger for, at gæster kan få frisk, iskold, økologisk mælk dagen lang. Selv hvis der er mælk tilbage i boxen, når det bliver weekend, er det stadig frisk mandagen efter. Milkbaren fungerer som et lille køleskab, hvorfra gæster altid kan tappe frisk mælk. Der indsættes en 10 liters karton ad gangen, hvilket sparer en masse arbejde og mælkekartoner i længden - specielt når mælken i milkbaren forbliver frisk i flere dage.
Har man fokus på bæredygtighed – og ikke mindst en sund økonomi i kantinen, så kan mindre spild og en effektiv anvendelse af ressourcer gøre en stor forskel. Er du interesseret i at høre mere om konceptet, så kontakt din lokale Arla Pro konsulent.