At tage smukke billeder er kun det halve af arbejdet. Når du har taget de perfekte fotos, vil du selvfølgelig også gerne sikre dig, at dine posts når ud til det rigtige publikum på det rigtige tidspunkt og med det rigtige budskab. For at hjælpe dig i gang deler vores eksperter i sociale medier her deres bedste tips til, hvordan du får mest muligt ud af dine posts.
Tips til en fængende tekst
1. Vælg tekstens tone
Allerførst skal du overveje hvilken stil og tone, du ønsker, skal være en del af dit brand. Overvej, hvordan du gerne vil opfattes af dit publikum: Skal der være et strejf af humor i dine posts, eller foretrækker du at holde dem mere professionelle? Når du har besluttet dig, kan du kaste dig ud i at skrive en stærk annoncetekst.
2. Overvej mål og målgruppe
Når du har tonen på plads, skal du overveje marked og målgruppe: Hvad er målet med din annoncetekst? Hvad er det, du vil have, at din målgruppe skal høre om? Er dit mål at skabe opmærksomhed, underholde eller inspirere? Når du har svaret på de spørgsmål, bliver det nemmere for dig at definere dit mål og tilføje værdi til den annoncetekst, du skal skrive.
Tip: Sørg for at fange den samme stemning, idé eller information i teksten, som billedet signalerer.
3. Tænk over, hvor teksten skal bruges
Du skal altid gøre dig klart, hvilken social medieplatform du vil bruge, og justere din tekst efter den. Det betyder også, at du skal undersøge, om der er grænser for antallet af tegn. På Twitter kan du fx kun skrive en kort tekst, mens der er plads til mere tekst på Facebook og Instagram.
4. Så er du klar til at skrive!
Det er vigtigt med en stærk overskrift, som kan fange din målgruppes opmærksomhed. Overskriften kan fx have form som et spørgsmål. Folk elsker at dele deres egne erfaringer og meninger, så det er en fantastisk måde at booste interaktionen.
Hold det kort og godt. Folk har travlt, så undgå, at teksten bliver for lang. Tekster på de sociale medier bør aldrig blive for formelle, for det er et sted, hvor folk skaber kontakt, og som er velegnet til samtale og oplysning. Så sørg for, at din tekst er indbydende, personlig og interessant for din målgruppe. Det vil give mere lyst til at interagere med jeres brand, og jeres brandidentitet kan få lov at skinne igennem.
** Sidst, men ikke mindst: Sørg for, at dit opslag indeholder en tydelig opfordring til handling. Det skal være tydeligt, om du ønsker at lede målgruppen over på din hjemmeside, til en bestemt opskrift eller til et tilbud.**
Vil du have flere tips?
Lær for eksempel, hvad du ellers skal gøre på Instagram, når først du har styr på caption. Dette er og meget mere i vores magasin "Eat With Your Eyes - Sådan laver du instaworthy pizzaer".