Emma Valentin, prisvindende pizzabager
19 juni 2023

Emma Valentin, prisvindende pizzabager

Vi mødtes med Emmanuelle Valentin, vinderen af ’Frankrigs pæneste pizza’ i 2019, til en snak om pizza – hvilke trends der dukker op på de sociale medier, og den rolle Instagram spiller i forhold til at tiltrække kunder til restauranterne.

Fortæl os om dig selv! Hvordan begyndte din rejse ind i pizzaens verden?

Jeg har altid elsket madlavning, men jeg gjorde det ikke til en karriere, før jeg var i 30’erne. Min mand og jeg blev enige om at købe vores første restaurant sammen, og med hjælp fra vores chefkok lærte vi at lave mad på et professionelt niveau.

Nogle få år senere udvidede vi forretningen og åbnede en italiensk butik lige ved siden af restauranten. Med tiden begyndte kunderne at efterspørge pizza, der var nemlig ikke var noget pizzeria i byen på det tidspunkt. Så vi øvede os i at bage pizza, og nu har vi gjort det i seks år.

Har du en yndlingspizza?

Jeg har ikke rigtig nogen yndlingspizza. Det afhænger af mit humør! Jeg kan lide alle pizzaer – både med kød og de vegetariske – når bare de er veltilberedte. Det er det vigtigste.

emma-valentin-pizza
Emma Valentin, prisvindende pizzabager

Du er kendt for – og har vundet priser for – at lave smukke pizzaer. Hvilken pizza er den pæneste, du nogensinde har lavet?

Den pæneste pizza, jeg nogensinde har lavet, må være den, jeg lavede til Championnat de France la Plus Belle Pizza (Frankrigs Pæneste Pizza Mesterskab). Jeg ville gerne lave noget, der var lidt anderledes. Noget, der ville få mig til at skille mig ud fra mine konkurrenter.

Så jeg udviklede en halvt sort, halvt hvid pizza. Den var smuk, og det var samtidig min største præstation, for den var teknisk virkelig svær at lave. Jeg tror, jeg prøvede 55 gange, før det lykkedes!

Hvorfor deltager du i pizzakonkurrencer, og hvad betyder det for dig at være med?

I begyndelsen var det for at blive bedømt og set af professionelle i branchen. Med tiden har konkurrencerne gjort det muligt for os at lade vores forretning blive større og udvikle vores evner, ligesom vi har udvidet vores netværk indenfor branchen, både i Frankrig og andre steder i verden.

Arla Pro Paris #3

Hvor finder du inspiration og nye idéer?

Jeg finder inspiration i bøger af de store kokke, og jeg ser tv-shows og kigger på Instagram. Jeg er altid på jagt efter gode idéer på Instagram, men jeg kigger ikke nødvendigvis på pizzaer. Det kan også være en hovedret, en forret eller en dessert, som giver mig idéen til, hvad jeg skal gøre med min pizza. Nogle gange finder jeg en ingrediens frem og siger til mig selv: ”I dag skal jeg bruge blomkål.” Man kan gøre så mange ting med pizza. Du behøver ikke kun bruge tomat og basilikum.

Hvordan tænker du på kompositionen, når du laver en pizza?

Først og fremmest vil jeg gerne have, at min pizza skal være pæn – det er altid udgangspunktet. Jeg vil gerne have, at den hovedingrediens, jeg har valgt, skal spille hovedrollen. Og så sørger jeg for, at der er en balance i smagen mellem alle de andre ingredienser. Jeg kan bedst lide runde pizzaer med sprød skorpe og masser af smag.. De tre krav skal gå op i en højere enhed.

Har du bemærket, om Instagram og andre sociale medier gennem tiden har påvirket pizzaens æstetiske udtryk?

Instagram har fået pizzaens popularitet til at stige eksplosivt. En pæn pizza er helt naturligt instaworthy, så jeg har lagt mærke til, at mange kokke er begyndt at fokusere på, hvordan deres pizzaer ser ud, i håb om at få deres kunder til at dele billeder af dem. Og når man tænker på, at gæster ofte bruger øjnene, når de skal beslutte sig for, hvad de skal have at spise, er du nødt til at få fat i dem, før de kommer på restauranten. Du er nødt til at få dem til at ønske at de kunne smage pizzaen bare ved at se på billedet.

e-book-download-png-emma-valentine

Vil du læse flere Q&A's?

Få flere meninger, tips og tricks fra pizza-eksperten, Emma Valentin. Dette og meget mere i vores magasin "Eat With Your Eyes - Sådan laver du instaworthy pizzaer".

Få magasinet her