Fløde er ikke bare fløde. Det ved Carsten Sørensen fra Hobro Mejeri. Som mejerist og tappeoperatør er han én af dem, der sørger for, at kvaliteten af den økologi ske fløde fra Arla Pro altid er høj og ensartet. Hver eneste dag smagstester han dagens produktion af fløde for at sikre, at fløden smager ens, at fedtprocenten er korrekt, og at fløden har en helt ren og frisk smag. Det er en opgave, der tages seriøst på Hobro Mejeri, som producerer størstedelen af Arlas fløde i Danmark.
“Vi bliver smagskalibreret og testet tre-fire gange om året for at sikre, at vi kan smage forskel. Så smager vi fx på ti forskellige kartoner sødmælk. Nogle af dem har fået et skud fløde, så de er for fede, mens andre er fortyndet med lidt vand. Vi skal være i stand til at udpege de prøver, der afviger,” siger 46-årige Carsten Sørensen, som oprindelig blev uddannet købmand, inden han startede på gulvet som ufaglært på Hobro Mejeri i 2006. Siden uddannede han sig til mejerist og sidder i dag som ansvarlig for produktionen af den økologiske fløde fra Arla Pro.
Benspænd med dåsemajs
Udover den fede og den tynde mælk får Carsten Sørensen og de øvrige smagere som regel også et andet spøjst ben spænd til smagstesten. De kan risikere, at én eller flere af prøverne har fået tilsat et skvæt lage fra en dåse majs. Og hvorfor i alverden gør man nu det? Jo, der er faktisk en mening med galskab en, forklarer mejeristen.
“Nogle gange sker det, at mælken har en smule afsmag af køernes foder. Det er ikke ønskeligt, og det skal vi kunne fange. Mælk med foderafsmag smager næsten præcis som den mælk, der er tilbage i skålen, når du har fået dine cornflakes om morgenen. Det har vist sig, at vi kan ramme lige netop den smag med lidt lage fra dåsemajs.”
Fejler mejeristerne prøven, må de på skolebænken til et udvidet smagekur sus. Indtil videre har Carsten Sørensen dog klaret smagstesten med bravur. Måske hjælper det, at mejeristen selv er en begejstret hjemmekok, som bestemt ikke er bange for at bruge smør og fløde i køkkenet.
“Når man laver mad, så er meget fløde jo som regel meget godt,” griner Carsten Sørensen.
Hektisk højtid i Hobro
Her er han på linje med mange andre danskere, som på ingen måde kan kaldes flødeforskrækkede. Slet ikke på denne tid af året, som er årets absolut mest travle for Carsten Sørensen og Hobro Mejeri. For den danske julemad kræver masser af fuldfed fløde. Og når rigtig mange danskere skal give saucen og risalamanden ekstra meget kærlig hed fra flødekartonen på samme tid, så er det noget, de mærker i Hobro.
“Juletiden er altid hektisk herude. I den sidste uge op til jul ankommer der hver dag 17 lastbiler med hver 38 tons mælk i tanken. I den uge har vi en sam let produktion på 1,1 millioner kartoner piskefløde a en halv liter. På en normal uge laver vi lige omkring 400.000,” fortæller Carsten Sørensen, som får 13.000 liter fløde ud af hver 100.000 liter skummetmælk, der produceres på Hobro Mejeri.
En fed jul – men ikke for fed
Normalt arbejdes der i toholdsskift på mejeriet, men op til julen skummes der fløde på Hobro Mejeri i døgndrift, så alle danskere kan få en tilpas fed jul. Men selv om Carsten Sørensen ikke er fedtforskrækket, så er det ikke desto mindre en uhyre vigtig del af hans job at sikre, at fløden ikke bliver for fed.
“Det er faktisk meget vigtigt at ramme fedtprocenterne i fløden helt nøjagtigt. Én ting er smagen, men når vi er oppe i de mængder, vi arbejder med, så kan bare én decimal til den forkerte side blive til mange kroner og ører i det samlede regnskab.”