Definitionen på en flexitar
Definitionen på en flexitar er, når man har flere kødfrie dage om ugen. Flexitarer spiser stadig kød, men det er ofte i små mængder. Så flexitar har, modsat vegetarer og veganere, stadig en kost, der indeholder fx oksekød, svinekød, fisk eller lignende.
En vegetarisk livsstil består af plantebaseret kost som frugt, grønt, nødder, korn, bælgfrugter og andre råvarer, som ikke er af dyr. De supplerer dog tit kosten med mælkeprodukter som ost, æg, smør og så videre.
Vegansk kost består udelukkende af planteføde og spiser heller ikke biprodukter fra dyr som mælk, smør, honning og andre fødevarer, som indeholder spor af, eller fra, dyr.
Flere danskere bliver flexitarer
Siden 2017 er antallet af danskere, der betegner sig selv som flexitar, steget markant. Grænserne for, hvornår man er flexitar, er lidt uklare. Det forudsætter som minimum, at man skærer ned på kødet og spiser vegetarisk en eller flere gange om ugen, men ikke udelukker kødet fuldstændig. Dog lever mange flexitarer overvejende vegetarisk.
Flexitarbølgen i tal
Selv om størstedelen af danskerne stadig sværger til kød, fjerkræ eller fisk, viser en forbrugerundersøgelse, som Coop har lavet i 2019, at 23 procent af danskerne spiser flexitarisk – altså at de spiser vegetarisk en eller flere gange om ugen. Det er en stigning fra 2017, hvor tallet var på 16 procent.
”Det er helt sikkert en tendens, der er kommet for at blive,” siger Svend Skafte Overgaard fra Københavns Professionshøjskole. Han er ekspert i mad, ernæring og samfund i et historisk og kulturelt perspektiv, og ifølge ham er motivationen for at skære ned på kødet primært klima- og miljømæssige grunde – især blandt unge – hvor det tidligere i højere grad var et sundhedsmæssigt perspektiv.
Mindre kødtunge madkulturer hitter
Bæredygtighedsperspektivet er altså en afgørende faktor for, at flexitarbølgen er i fremgang. Men der er også andre faktorer, der spiller ind:
”Tendensen understøttes også af udbuddet i dagligvarehandlen. Både fordi der hele tiden kommer flere kødefterligninger til, og fordi vi adopterer flere og flere madkulturer, som for eksempel det indiske, thailandske og latinamerikanske køkken. Her indgår der en mindre grad af kød, og andre smagsgivere får mere plads som for eksempel krydderier og grøntsager,” fortæller Svend Skafte Overgaard.
De er stadig rigtig glade for kød og sauce. Og så er det jo hele tiden en afbalancering af, at vores gæster skal være glade og tilfredse, samtidig med at vi gerne vil have et grønt køkken.
Karl Johann Rafnarsson, køkkenchef, Aller Media
Det professionelle køkken
I de professionelle køkkener mærker de også en efterspørgsel efter grønne alternativer. En af dem er Karl Johann Rafnarsson, som er Køkkenchef i kantinen i Aller Media A/S i København. Siden han startede for fire år siden, er der sket meget, og kantinen laver mere vegetarmad, end de nogensinde har gjort før. På trods af det fornemmer han alligevel, at kantinens gæster ikke er klar til den helt store vegetariske omvæltning.
”De er stadig rigtig glade for kød og sauce. Og så er det jo hele tiden en afbalancering af, at vores gæster skal være glade og tilfredse, samtidig med at vi gerne vil have et grønt køkken,” fortæller Karl Johann Rafnarsson.
Fordi efterspørgslen efter det vegetariske alligevel er steget markant, især fra husets kvinder, forsøger kantinekøkkenet at komme rundt om det ved at have to hovedretter hver dag, hvor af den ene næsten altid er vegetarisk. Og derudover er der en fiskedag om ugen.
”Jeg vil ikke snyde nogen, men vi er også begyndt at bruge mange grøntsager i vores kødretter. Når jeg laver bolognese, så bruger jeg måske 60 procent grøntsager og 40 procent kød. Det er stadig en mindst lige så lækker ret, som ligger knapt så tungt i maven.”
Tendensen understøttes også af udbuddet i dagligvarehandlen. Både fordi der hele tiden kommer flere kødefterligninger til, og fordi vi adopterer flere og flere madkulturer, som for eksempel det indiske, thailandske og latinamerikanske køkken. Her indgår der en mindre grad af kød, og andre smagsgivere får mere plads som for eksempel krydderier og grøntsager.
Svend Skafte Overgaard, Københavns Professionshøjskole
Mejeriprodukternes muligheder
Der er, som det ser ud nu, ikke lighedstegn mellem at blive flexitar og skære ned på mejeriprodukterne, mener Svend Skafte Overgaard. For flexitarerne vil mejeriprodukterne stadig indgå som en naturlig del af kosten.
”Hvis man kigger på det kulinariske, så tilbyder mejeriprodukterne nogle muligheder, som gør et mere kødfattigt køkken attraktivt og lettere at overgå til. Der er nogle madtekniske egenskaber, som kompenserer for fraværet af kød, både sundhedsmæssigt og især i form af smag, fylde og fedme,” siger Svend Skafte Overgaard.
Fleksible madvaner
- 23% af danskerne betegner sig selv som flexitar
- 2% af danskerne lever vegetarisk, herunder vegansk
- 5,5% af unge danskere mellem 15-34 år lever vegetarisk, herunder vegansk
- 70% af landets vegetarer er kvinder
Læs mere om bæredygtighed og kødfrie dage:
