En lækker cheeseburger
En lækker cheeseburger er et kunstværk. Hver enkelt ingrediens spiller en rolle. Hver enkelt smagsnuance har et formål. Så når det handler om ost – vores bidrag til dit mesterværk – overlader vi ikke noget til tilfældigheder.
Det er nemt at lave en cheeseburger. Men at lave en fantastisk én kræver viden, dygtighed og passion – og den helt rigtige ost. Med Chasing Cheeseburger Perfection vil vi hjælpe dig med at skabe gourmetudgaver af dine burgere ved hjælp af kvalitetsoste, der er håndplukket for deres fantastiske burger-egenskaber. Derudover får du del i den viden, vi har hentet fra utallige prøvesmagninger af oste og samtaler med cheeseburger-kokke rundt omkring i verden. Se det som et lidenskabeligt projekt – af professionelle til professionelle.
Den rigtige ost
Arla ejes af nordiske landmænd, og vi har lavet kvalitetsost i årtier. Nu har vi håndplukket de oste, der er mest velegnede til cheeseburgere, og har testet dem på kryds og tværs for at sikre os, at de lever op til de professionelle burgerkokkes krav. Vi har testet ostenes smag, duft og udseende. Vi har testet, hvordan de smelter og hvor elastiske de så bliver. Vi har endda testet, hvordan osten ser ud, føles og smager efter mere end 20 minutter i en hotbox. Bare for at se, hvor godt de præsterer i en takeaway-situation. Det lyder måske lidt overdrevet, men når du er på jagt efter perfektion, er det faktisk ikke en mulighed at springe over, hvor gærdet er lavest.
Lidt værdifuld viden
Du kan se vores kollektion af gourmetburgeroste her og se, hvordan de bliver brugt i en række inspirerende opskrifter, som vi har skabt i samarbejde med et hold dygtige burgerkokke. Du kan også læse om de seneste burgertrends eller dykke ned i kapitlet med tips og tricks.
Vores mål er at hjælpe dig med at skabe den perfekte cheeseburger. Og med dit gode håndværk og vores osteekspertise er vi allerede godt på vej.