Mød Carsten Anker Hansen
Når Carsten Anker Hansen går i sit lokale supermarked, støder han på yoghurter eller skyr, han selv har opfundet. Nogle har han brugt tre måneder på, andre to år. Mød produktudvikleren, der nørder med opskrifter og mælkesyrekulturer.
"Det er sjovt at se en yoghurt, man selv har udviklet."
Han går med sin kurv og handler ind. Foran køledisken med mælk støder han ind i to unge piger. ”De har den”, siger den ene pige til den anden, mens de hiver en skyr med pære og vanilje ud. Carsten Anker Hansen smiler. Det er hans skyr. Altså hans, fordi det er ham, der har lavet opskriften til den og sørget for, at de to piger har fået et favoritprodukt. ”Sådan noget er sjovt at opleve”, siger Carsten Anker Hansen og tilføjer: ”Det er rigtig sjovt, når man kan se sine egne produkter stå på hylderne”.
Produktudvikler i kategorien syrnede mælkeprodukter
Carsten Anker Hansen er uddannet mejeriingeniør og arbejder for Arla Innovation Centre som produktudvikler i kategorien syrnede mælkeprodukter. Det vil sige, at det er ham, som Arlas marketingafdeling kontakter, når der er en trend på vej. At forbrugerne kunne blive glade for skyr eller en yoghurt med en ny smag. Så går Carsten Anker Hansen i gang med det, han kalder en ”recept”, det vil sige en opskrift. Sådan en kræver stor viden om mælkesyrebakterier, for de afgør, hvor tyk, sur eller ”prikkende” en yoghurt bliver.
Typisk yoghurtsmag
Overordnet set har Carsten Anker Hansen to primære knapper at skrue på, når han udvikler nye syrnede mejeriprodukter. To slags mælkesyrebakterier, der begge gør mælken sur og tyk. Men herfra sker der noget forskelligt, om han vælger de såkaldt mesofile mælkesyrebakterier eller de thermofile. De mesofile bakterier forvandler mælken til tykmælk, ymer, ylette, creme fraiche eller kærnemælk, mens de thermofile bakterier laver mælk om til yoghurt.
”Det er både smagen og den prikkende fornemmelse på tungen, som valget af mælkesyrebakterier afgør. De mesofile bakterier danner meget kuldioxid, som man kan mærke, når kærnemælken prikker på tungen. Og de thermofile bakterier giver den typiske yoghurtsmag”, forklarer mejeriingeniøren.
Skyr var nemt
Det kan tage alt fra tre måneder til to år at udvikle et nyt syrnet mælkeprodukt. Skyr, som er et af Arlas allerstørste produktsucceser, tog forbavsende kort tid at udvikle. ”Skyr er grundlæggende koncentreret yoghurt. Da vi prøvede det af, virkede det fra dag et”, fortæller Carsten Anker Hansen.
Langt sværere har det været at lave en række proteinberigede mejeriprodukter, Protino, til specialernæring af syge og småtspisende. ”De var svære, fordi de pga. det høje proteinindhold får et meget højt tørstofindhold. Hvordan opnår man det, samtidig med at man sikrer, at det kan drikkes som en drikkeyoghurt? Vi måtte tænke i helt nye baner”, fortæller Carsten Anker Hansen, der lige nu arbejder med at udvikle syrnede mejeriprodukter, som børn i højere grad kan lide. ”Vi vil rigtigt gerne ramme noget der”, siger han.
Tre ting, du ikke vidste om syrnet mejeriprodukter:
A38 er Danmarks mest solgte syrnede mejeriprodukt.
Du kan selv lave tykmælk ved at opvarme sødmælk tilsat fløde og kærnemælk.
Ymer fik sit navn i 1937, da mejeribestyrer E. Larsen i Hatting tog det fra den nordiske mytologi.
Vil du vide mere om vores produkter?
Klik på linket nedenfor, hvis du gerne vil vide meget mere om vores produkter og om, hvordan du kan bruge dem i lige netop dit køkken.
