Pizza er noget af det sværeste at fotografere. Vi er gået sammen med kok, fotograf og madstylingekspert Tom Cockerill fra UK og deler her hans tips. Kombinerer du Toms tips med din egen kreativitet, vil du kunne tage de lækreste pizzabilleder – bare ved at bruge din mobil.
Tip: Toms råd fungerer også, hvis du vil lave video.
1. Lad os starte med lyset
Den første og måske vigtigste overvejelse, du skal gøre dig, når du skal fotografere eller filme pizza, er at finde det rigtige lys. Naturligt lys er den bedste måde at vise realistiske farver og opnå et naturligt udtryk i dine billeder. Et perfekt komponeret og stylet foto kan blive ødelagt, hvis du tager det under et varmt, fluorescerende lys, som giver det hele en gullig og unaturlig tone.
Det er ideelt at tage billederne ved et vindue eller en glasdør. Tidspunktet på dagen gør også en forskel. Tag billederne en time eller to efter solopgang eller inden solnedgang, når solen står lavt på himlen. Det giver et blødere og varmere lys.
Undgå stærk sol, da direkte sollys kan blive for skarpt. Et hvidt eller gennemsigtigt gardin foran vinduet kan hjælpe til at sprede lyset. Husk også at slukke alt indendørs lys.
Tip: For at undgå mørke skygger og få en jævn fordeling af lyset, kan du placere et stykke hvidt papir eller fx det hvide låg fra en flamingo-termoboks på den modsatte side af din opstilling og på den måde få lyset til at genskinne ind i billedet.
2. Overvej kompositionen
Udover den perfekte pizza (mere om, hvordan du laver sådan en senere) skal du over- veje, hvad du ellers vil have med på billedet. Hvis du styler med farverige friske råvarer, fx krydderurter, tomater og hvidløg (altid fotogent!), kan det tilføre liv og ekstra lækre farver til billedet. Overvej også ekstra rekvisitter som en flaske olivenolie, et pizzahjul eller drikkevarer, som du måske ønsker at sælge mere af. Men gør det på en diskret og velovervejet måde, og sørg for, at pizzaen bevarer hovedrollen i dit billede.
3. Baggrunden
Baggrunden understøtter billedet og kan være alt fra et bord i en restaurant til et køkkenbord – når bare konteksten virker relevant for dig og din forretning. Du kan også overveje at investere i professionelle fotobaggrunde. De kan tilføje en fin stemning til dit billede, og der findes så mange forskellige teksturer og farver, at du sagtens kan samle en farvepalette af baggrunde, duge og service, der passer til dit brands farver.
Vil du have flere tips?
Lær for eksempel, hvordan du fanger du perfekte "cheese pull" med kameraet i vores magasin "Eat With Your Eyes - Sådan laver du instaworthy pizzaer".