Den gode jord skal tilbage
Kan man lave god pizza på en dårlig bund? Nej – og man kan heller ikke drive ordentligt landbrug på dårlig jord. Den økologiske mælkebonde Laust Krejberg vil have den gode jord tilbage – også fordi det kan hjælpe på klimaproblematikken.
Laust Krejberg er ikke nogen storbonde. Han startede med 60 malkekøer, da han overtog hustruens fædrende gård. I dag har han 180 køer og er størrelsesmæssigt en gennemsnitlig landmand. Men der er intet gennemsnitligt ved bondemanden fra Nørager i Himmerland.
Alt skal give mening
”Jeg har en husdyrbestand, hvor jeg kan huske dyrene fra hinanden og give dem den opmærksomhed, der skal til”. Sådan indleder Laust Krejberg sit svar, når man beder ham beskrive sig selv som mælkeproducerende landmand. Man skal ikke tale længe med ham for at mærke, at alt, hvad han foretager sig, skal give mening. For dyrene og for gårdens medarbejdere. Og for miljøet, som han drømmer om at revolutionere sin gårddrift for.
”Den helt store øvelse bliver at fange kulstoffet i luften og få den ned i jorden igen, hvor vi har brug for den. Vores landbrugsjord indeholder intet kulstof længere. Vi er nede på 2 %, men burde ligge på 5 %”, siger Laust Krejberg. CO2-kampen har givet ham kælenavnet ”kulstofmanden” inde på Arla-mejeriet, som han leverer mælk til.
"Ud over kulstofbinding i dyrkningsjorden ved skovdrift og grønne afgrøder via fotosyntesen har vi sikkert også brug for tekniske løsninger til at bringe CO2 tilbage til undergrunden."
Laust Krejberg
Vil skabe en revolution
Laust Krejberg overtog gården i 1992. I 1998 lagde han om til økologi. Herefter blev klimahensynet hans kæphest. ”Jeg er optaget af at lave en revolution af dansk landbrug”, siger han med tydelig stolthed i stemmen.
Revolutionen skal tage afsæt i kulstofbinding. I stedet for kun at fokusere på at nedbringe udledningen af CO2 mener den nordjyske landmand, at kuldioxiden skal ned i landsbrugsjorden igen.
Ingen pizza uden bund
Nemt bliver det ikke, for det kræver både innovation, en ny måde at tænke på og en ny måde at uddanne fremtidige landmænd på. Landmanden skal bl.a. pløje mindre, have mange flere grønne arealer året rundt, fodre køerne med godt hø og fermentere gødningen.
”På den måde får vi en masse fantastiske bakterier tilbage i jorden. Man kan jo heller ikke lave en god pizza, uden at pizzabunden er i orden”, siger Laust Krejberg, der har plantet græs i bunden af alle sine kornmarker, så fotosyntesen – som ”fordøjer” CO2 – ikke stopper i juni, når kornet bliver gult, men i stedet fortsætter stort set året rundt.
”Vi har jo et andelssystem i Arla, hvor én mand har én stemme. Så landmanden med 1.000 køer har ikke flere stemmer end mig. Derfor kan det godt betale sig at blande sig”
Laust Krejberg
Vil du vide mere om vores landmænd?
Vil du gerne vil vide mere om de mange ting, som vores landmænd gør for at fremme dyrevelfærd og bæredygtighed på gårdene? Så kan du klikke på linket nedenfor og læse vores Landmandsfortællinger.