Print
Bygotto med spinat, sølvbede og ost
Bygotto er en skøn vegetarisk ret med cremet fløde og sølvbeder. Bygottoen giver god mulighed for at anvende overskydende urter og grøntsager.
- Varm olien op i en tykbundet gryde og steg løgene til de er klare. Kom perlebyg i gryden og rist et par minutter. Tilsæt øl og lad kernene trække al væden. Tilsæt halvdelen af fonden og lad perlebyggen simre ved svag varme - rør af og til. Byggen skal suge al væsken, inden der tilsættes mere. Fortsæt ca. 30 minutter til kornene er møre - men med bid.
- Skær bladene fra stænglerne på sølvbeden og skær stænglerne i små tern.
- Opvarm olie i en gryde og sauter hvidløg, spinat og bladene fra sølvbederne ved kraftig varme. Dræn grøntsager i en sigte.
- Tilsæt ost og fløde til bygottoen - konsistensen skal være blød og cremet. Vend de sauterede grønsager i. Smag til med peber og evt. en smule salt - alt efter hvor salt fonden er. Tilsæt bladbedestænglerne. Server bygottoen straks.