Print
Ceviche på knoldselleri med radiser, pisket cremefraiche og flager af Unika® Efterglød
&w=768&h=434&mode=crop&ak=f2a0e251&hm=7e5518b0)
- Skræl knoldsellerien, og skær den i tynde skiver på et mandolinjern. Stik knoldsellerien ud i runde skiver med en udstikker. Vask radiserne, men lad de grønne stilke sidde på, snit dem fint på mandolinjernet, og læg dem i isvand. Pisk rødvinseddike, rødbedesaft, salt og citronsaft sammen, til saltet er opløst. Kom eddiken over sellerien, og lad dem trække natten over eller minimum 2 timer på køl.
- Skær rugbrød i stykker, vend det med olie, og bag stykkerne i ovnen ved 200 grader i ca. 10-15 minutter. Når stykkerne er helt sprøde, tages rugbrødet ud af ovnen. Lad det køle lidt ned, og blend det groft eller helt fint, afhængig af det udtryk, du gerne vil have.
- Pisk cremefraiche 38% sammen med lidt salt og sort groft peber. Kom cremen i en sprøjtepose, og læg den på køl, til den skal bruges.
- Brug en aspargesskræller til at lave flager af Unika Efterglød
- Læg skiverne af knoldselleri på et klæde, så det værste væde kommer væk. Læg dem pænt ud på en tallerken, og anret med små dutter af cremefraiche, rugbrødsstøv, Eftergløds-flager og urter.
- På andre tider af året kan majroer, blomkål eller jordskokker også anvendes til denne ret i stedet for selleri.