Print

Grillede majs med krondild, røget svinebryst og fennikeltzatziki

Majsen er på sit ypperste og det er frem med grillen og klar til frokost i det fri. Grill majsene med skallen, så dampes majskolberne i deres egen saft og forbliver saftige og sprængfyldte med smag. Krondild, røget gris og sprød fennikel er perfekt selskab for en nygrillet majs.

Grillede majs med krondild, røget svinebryst og fennikeltzatziki
  • Langtidssteg grisen til kødet er helt mørt og saftigt. Lad kødet køle lidt eller tilbered det dagen før og server koldt røget kød til majsen. Fjern sværen og skær kødet i tynde skiver. Læg majsene i koldt vand et par timer før de skal grilles, så brænder bladene ikke så nemt over kullene.
  • Vend fennikel og salt sammen og ælt det godt igennem, så saltet lige knækker fibrene lidt i grøntsagen. Kom fennikel i et dørslag og lad det stå i mindst 15 min. eller natten over. Bland drænet fennikel, fraiche og krondild sammen til en tzatziki. Smag til.
  • Grill majskolberne 20-30 min. Vend dem ofte undervejs. Server majskolberne hele, så gæsten selv pakker dem ud - alternativt pil bladene af majskolberne og skær dem ud i ”møllehjul”. Anret på et stort fad og pynt med krondildkviste. Server kødet i tynde skiver på et stort fad med toppe af fennikeltzatziki.
  • Tip
  • Server evt. med groft brød, nye kartofler eller en god grøntsagssuppe.
  • Stegetid
  • 3-4 timer ved 130°.