Print
Italiensk suppe af danske kål og knolde med tomat-croutoner og salvie
Den italienske grøntsagssuppe, minestrone, hører til i ethvert italiensk hjem og er i virkeligheden en restesuppe, der laves af de grøntsager der er i sæson og til rådighed. Ligeledes er det kutyme, at koge skorperne fra parmesanosten med i suppen for at udnytte den gode umamismag, der sidder tilbage og som vi ofte bare smider ud. Her møder Italien Danmark i form af vintergrønt og kartofler.
- Pil de 4-5 yderste mørke blade af savoykålen. Snit dem fint og sæt til side til senere. Varm olien i en tykbundet gryde og steg løgene heri i ca. 3 minutter under omrøring. Tilsæt hvidløg og kommen og steg i yderligere ca. 2 minutter. Skær resten af savojkålen i grove stykker og tilsæt den sammen med kartoflerne. Steg det hele et par minutter til kålen har taget en smule farve. Tilsæt fond, så grøntsagerne lige er dækket, og osteskorperne. Kog suppen under låg i ca. 10-15 minutter, til kartoflerne er møre, men stadig har bid. Sluk for varmen og tag osteskorperne op af gryden. Brug en stavblender til at tykne suppen, således at halvdelen af grøntsagerne blendes ud i suppen og resten giver suppen en chunky konsistens. Smag suppen til med hakket salvie, salt og peber.
- Bland tomatpuré, olivenolie og hakket salvie i en skål. Pluk brødet i mindre stykker (ca. 5 x 5 cm) og vend dem i tomatblandingen, så al brødet bliver krydret. Spred brødstykkerne ud på bageplader, så de ligger i ét lag og bag det i ovnen til croutonerne er brune og sprøde. Drys mozzarella over croutonerne og bag til osten er smeltet og gylden.
- Lynsteg imens den snittede savojkål på en meget varm pande til den har fået lidt farve.
- Anret den varme suppe i store, dybe tallerkner. Top op med stegt kål og varme brødcroutoner.
- Ca. 10 min ved 180°.
- Ca. 10 min ved 180°.