Print

Labneh med olivenolie, rosa peber og rysteribs

Labneh er en mellemøstlig ost lavet på drænet yoghurt. Osten kan varieres i det uendelige med hvidløg, krydderier eller krydderurter efter smag. Labneh er især godt til krydrede retter og som dip til brød. Osten serveres her med ribs, som både giver syre og sødme til retten.

Labneh med olivenolie, rosa peber og rysteribs
    Drænet yoghurt
  • Kom et bomuldsklæde i en stor sigte og placer den over en skål. Bland yoghurt, hvidløg og salt i en skål og hæld blandingen i sigten. Vrid klædet sammen i toppen (så der lukkes for yoghurten). Stil yoghurten et køligt sted og lad den dræne i 18-24 timer.
  • Rysteribs
  • Kom ribs og sukker i en frysepose. Ryst bærrene, så sukkeret fordeler sig - ryst af og til.
  • Vend den drænede yoghurt ud og læg den på et fad. Dryp den friske ost med olivenolie og knust rosa peber. Pynt med rysteribs.
  • Tip
  • Server labneh sammen med brød eller krydret mad.