Print
Madbrød med yoghurt og persilleolie
Madbrød i pande, grill eller over bål. Brødet kan blandes med forskellige smage og toppes med urter i sæson. Brødet er stegt i brunet smør for at tilføre brødet endnu mere smag.
- Rør gær ud i vandet. Tilsæt yoghurt, olie, salt og urter. Tilsæt hvedemel og speltmel og ælt dejen i ca. 10 min. - eller til dejen er blank og smidig. Sæt dejen på køl og lad den hæve natten over.
- Lad dejen hæve videre ved stuetemperatur i ca. 1 time. Del dejen i 5 og form dem til runde flade brød. Lad brødene hæve tildækket i ca. 40 min.
- Blend persille og olie til en homogen og grøn olie.
- Steg brødene i brunet smør til de er gyldne og sprøde. Pensl brødene med persilleolie og server dem lune.