Print

Manakish med za'atar og labneh

Manakish med za'atar og labneh

    Dej

  • Opløs gær i vandet. Tilsæt de tre slags mel, og kør dejen på en røremaskine ved lav hastighed, til den samler sig. Tilsæt salt og sukker, og skru op på høj hastighed. Ælt dejen, til den bliver glat og har en god strækkeevne. Pas på ikke at ælte for længe, så dejen bliver varm og gæren aktiveret for tidligt.
  • Del dejen i 10 lige store stykker a ca. 280 g. Dæk dejen med plastfilm, og lad den hvile ved stuetemperatur 1 time. Sæt dejen på køl, og lad den hvile til dagen efter. Den kan fint holde sig 2 dage på køl og er næsten bedre på dag 2.
  • Za'atar fyld

  • Mix za’atar-krydderi med olivenolie til en tyk konsistens, det må ikke være for flydende. Smag til med havsalt.
  • Labneh

  • Bland salt i yoghurten. Læg et rent klæde i en sigte, og hæld yoghurten i. Stil sigten i en skål, og lad yoghurten dræne på køl natten over. Form labneh til kugler, og opbevar dem i olivenolie tilsat timian eller rosmarin efter smag.
  • Sprøde kikærter

  • Dræn de kogte kikærter for vand, og fritér dem, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Krydr med salt og røget paprika.
  • Anretning

  • Stræk dejen, og form den til en pizza. Fordel za’atar-blanding på bunden, og drys med revet ost. Bag manakish i ovnen, til den bliver flot gylden. Anret labneh i en skål, drys sprøde kikærter på, pynt af med mynteblade, og servér sammen med manakish-pizzaen.
  • Tip

  • Za’atar-blandingen kan bruges på andre typer bagværk eller som dyppelse.