Print
Nordisk sommer rulle
- Skær kødet i små stykker og kør kød og alle andre ingredienser igennem kødhakkeren. Rør det yderligere sammen i hånden til en klistret konsistens så det bedre kan sidde fast på spyddene. Form ca. 80 g kød til en pølse, sæt spyddet i og tryk farsen ud på spyddet. Tænd for grillen og grill dem til de er gennemstegt og gyldne.
- Snit rødkålen i tynde skiver på mandolinjern og pres citronsaft udover. Skær hjertesalat, tomat og agurk i fine strimler. Det er vigtigt at ingredienserne har nogenlunde samme størrelse så det er nemmere at forme rullen. Pluk krydderurterne groft.
- Rør sukker, eddike, salt og creme fraiche sammen. Riv hvidløg og peberrod fint. Smag til med peberrod efter smag og behag. Tilsæt friskkværnet rosa peber og smag dressingen til.
- Skær løgene i skiver på ca. 3-4 mm, drys med hvedemel og fritér ved 150 grader i frituren.
- Varm brødet op og fordel salat, urter og sprøde løg på brødet, top op med lidt dressing. Tilføj kebabkødet og lidt ekstra dressing, fold bundsiden af brødet ind, og rul brødet sammen.