Print
Palmekål og blå kartofler i bix med æg
Den velkendte og populære bix i vegetarisk udgave - med integreret spejlæg, så du undgår en arbejdsproces med at spejle æg i panden. Der er stor bitterhed og umami at hente i kål og krydderier; grundsmage, som er særligt vigtige at huske at få med i de vegetariske retter.
- Giv kålen et hurtigt opkog i godt saltet vand. Hæld det i en sigte og lad det dryppe af.
- Steg løg og hvidløg lysebrune med smør i en tykbundet pande eller på kip-steger. Tilsæt kartofler, ras el hanout, salt og peber og lad det stege ca. 10 min. Skær kålen i grove stykker og bland ned i kartoflerne. Vend det hele godt sammen og dæk med et låg. Lad retten småsimre til kartofler og kål er helt mørt. Smag evt. til med mere krydderi.
- Kom bixen i et smurt, ovnfast fad og lav små fordybninger til æggene. Slå æggene ud og kom et i hvert hul. Dæk retten med bagepapir og sæt fadet i ovnen - til æggene er perfekt blødkogte.
- Bland dressingen sammen og juster med vand til passende konsistens. Dryp dressingen over bixen, så man stadig kan se æggene og server straks.
- 15-25 min. ved 180°.