Print
Påsketoast med røget lammekølle, saltede agurker og skidne æg
Denne opskrift integrerer flere elementer fra det klassiske påskebord - i en toast. Den økologiske Riberhus ost smelter let ind i årstidens klare grønne farver.
- Kog æggene i ca. 6 min. - blødkogte. Afkøl i koldt vand og fjern skallen. Rist brødet sprødt i en meget varm ovn eller på grillen. Skær imens agurk ud i ca. 5 cm stykker og del dem i 8-10 stave afhængig af agurkens tykkelse. Vend agurkestave med hakket estragon og lidt friskkværnet peber.
- Smelt smørret i panden og rist hvidløgene let. Skru op for temperaturen og steg hurtigt spinaten af. Fjern fra varmen og rør sennep i, så spinatsaften jævnes let. Læg de ristede brødskiver i et ovnfast fad eller på en gastroplade. Fordel halvdelen af spinaten på skiverne og spred det ud så det dækker brødet. Læg her på det røgede kød. Derefter et blødkogt æg og den sidste halvdel af spinaten fordeles oven på æggene. Til slut dækkes ægget med en skive ost. Smelt og giv osten farve under grillen eller ved meget høj temperatur i ovnen. Anret de lange agurkestave ovenpå toasten. Server straks.