Print
Sprød bund med syltede hvidløg, Lokecreme og Havgusflager
En perfekt starter eller snack som er elegant og nem at lave. Lad råvarerne tale for sig selv og imponér dine gæster. Den perfekte kombination af friskost creme og syltede/friterede hvidløg og morkler.
- Pisk fløde og double fraiche sammen. Smag til med salt og peber.
- Vakumér hvidløgene med olie, salt og peber. Kom dem i vandbad i 10 min. ved 85°. Skær 2 hvidløg tyndt på et mandolinjern. Fritér hvidløgsskiverne i den varme olie (150°) - til de er gyldne og sprøde. Drys med salt. Skær de resterende hvidløg i 2½ cm tykke skiver.
- Smelt smørret i en pande og vend morklerne godt rundt i smørret. Skær hver morkel i 3 skiver.
- Læg brickpladerne tæt sammen og udstik 16 runde cirkler med en udstikker (10 cm i diameter). Brickdejen tørrer hurtig ud, så processen skal gå hurtigt.
- Pensl en silikonemåtte med brunet smør og fordel dejskiverne herpå. Pensl dejen med æggehvider og læg en dejplade oven på. Pensl endnu en silikonemåtte med brunet smør og læg denne over dejskiverne. Bag dem sprøde i ovnen. Lad dem køle helt af.
- Smør de sprøde bunde med Lokecremen i et godt lag. Fordel syltede hvidløg, morkler og forårsløg på bunden. Drys med de sprøde hvidløgsflager og pynt med flager af havgus eller Unika Efterglød. Slut af med friskkværnet peber.
- Ca. 12 min. ved 160°.