Print
Surkål med peberrodsskum
Klassisk sauerkraut tager tid. Derfor har vi lavet denne ”snyde-version”, hvor surkålen er færdig på en time. Piskefløden med den stærke peberrod sætter prikken over i'et og tilfører den syrlige kål en perfekt fedme og skarphed.
- Fjern de yderste blade af kålen og del den i 4 stykker. Fjern stokken og snit kålen i fine strimler. Smelt smørret i en tykbundet gryde sammen med eddike og vand. Kom kålen i gryden sammen med salt og krydderier og kog ca. 1 time under jævnlig omrøring - til den er mør. Smag kålen til med friskkværnet peber og evt. lidt ekstra salt og eddike.
- Pisk fløden til et let skum og smag til med rigelig peberrod, citronsaft, salt og peber.
- Server kålen i små portioner som tilbehør og top op med peberrodsfløden.