Print
Trøffelkugler
Bløde chokoladetrøfler der smelter i munden. Pynt dem gerne forskelligt, det ser festligt og flot ud.
- Kom de to slags chokolade i en skål. Bland fløde og kondenseret mælk i en gryde og bring den i kog. Hæld den varme fløde over chokoladen og rør til den er smeltet. Rør smørret i. Dæk overfladen med husholdningsfilm, så der ikke dannes kondens og stil trøffelmassen i køleskabet min. 4 timer - eller til den er helt kold.
- Tag en skefuld kold trøffelmasse op i hænderne og rul den hurtigt til en kugle. Tril den i én eller flere slags pynt. Fortsæt med resten af trøffelmassen. Opbevar trøffelkuglerne i fryseren (de fryser ikke) og server dem iskolde.