Økologisk Danbo Mellemlagret 45+ 3000 g
ID: 38513 3x3000 gRiberhus® økologisk danbo mellemlagret 45+ er ostemesterens stolthed – fremstillet af økologisk mælk fra vest- og sønderjyske køer på Tistrup Mejeri i Vestjylland. Her produceres osten efter stolte håndværkstraditioner og svøbes stadig i osteklæde, så osten får en god og stærk skorpe før kitmodningen, som varer i ca. 8 uger. Dét, der gør smagen særlig, er den specielle Riberhus-kultur, den økologiske mælk og mejeristens omhyggelighed. Smagen er elegant, fyldig og harmonisk med tydelig præg af kitmodning. Den økologiske Riberhus® er mere gul og en anelse mere cremet (blød) end den konventionelle udgave, men den karakteristiske, aromatiske smag er ikke til at tage fejl af. Den bløde, cremede konsistens gør osten velegnet som ostepålæg morgen, middag og aften. Praktiske lange baner letter arbejdet i køkkenet, og økologien giver dig profilering over for dine gæster.