Moderne julemad i kantinen
Vil du give de klassiske juleretter et moderne twist? Du kan eksempelvis bytte det stegte andebryst ud med confiterede andelår, eller du kan glasere svinebrystets svær med appelsin og stjerneanis. Og nu hvor vi er ved glasering, hvad så med at glasere rodfrugterne og servere dem med en ostecreme lavet på blåskimmel? Mulighederne er mange, men hovedingredienserne er dem, som vi kender og elsker.