At lave pizza: It's all about the basics
Hvad skal der til for at lave den perfekte pizza? Hvis du spørger den prisvindende pizzakok Marco Fuso, skal du mestre de fire grundlæggende ting: dej, tomatsauce, ost og toppings.
Den perfekte dej
”Hemmeligheden bag enhver god dej er, at holde den enkel.
Hold dig til kun fire eller fem ingredienser: Vand, mel, gær, salt og måske en smule olivenolie, afhængigt af hvilken type pizza du laver. Dette vil gøre dit produkt utrolig let, sprødt og let at fordøje.
Vær opmærksom på hvilken mel du bruger. Brug aldrig mel med højt proteinindhold med korte hævetider, for mel med højt proteinindhold skal altid hæve i mindst 24 timer.”
Simpel tomatsauce
“Din tomatsauce skal være så enkel som muligt.
Brug altid tomater af høj kvalitet. Jeg forslår blommetomater toppet med salt, frisk basilikum og olivenolie. Andre ingredienser som oregano eller hvidløg, har en tendens til at overdøve tomatsmagen. Tomatsauce skal smage som tomat, så enkelt er det.“
Vælg den rigtige ost
“En god ost er vigtig.
Den skal se flot og frisk ud, og have en smuk tekstur med et godt bid, uden at være sej. Når man laver pizza, må osten ikke karamellisere for meget, men det er en smagssag.
Det er dog afgørende, at du vælger en ost, der matcher din pizza- og ovntype, med hensyn til tekstur og smag.”
Vores oste er lavet til pizzakokke og testet til at opfylde de højeste standarder med hensyn til smag, tekstur og funktionalitet. Uanset hvilken ovn du bruger, og hvilken pizza du laver, så har vi en ost, der matcher.
Kvalitetstoppings
“Brug altid topping af den bedste kvalitet, du kan finde.
Det gør virkelig en forskel. Men vær ikke bange for at eksperimentere og skabe noget unikt, når du laver pizza. Det hjælper din menu med at skille sig ud. Jeg kan godt lide den klassiske tomatsauce, men kan også godt lide at eksperimentere med spinat, broccoli eller græskar.“